top of page

VORES SERVICE

Sømandskirken har nogle utrolig flotte skandinaviske lokaler, som kan lejes. Der er skøn udsigt til floden Nieuwe Maas.

Vi glæder os til du kommer forbi vores café og køber en kop kaffe eller et stykke dansk kage og handler danske varer i kirkens butik. Ring på klokken og vi åbner!

 

Caféen på terrassen har åbent onsdag til lørdag (ved godt vejr) fra 10.00-17.00 

 

Butikken har åbent alle ugens dage, men uden for caféens åbningstider er det klogt at kontakte os på forhånd, da vi kan være ude af huset - f.eks. på skibsbesøg- 

VORES SERVICE

Café Solskin
I vores café kan du købe en kop kaffe og et stykke dansk kage eller en toast. Vi udvider løbende vores menu, så vi kan mætte en masse søde mennesker, der lægger deres vej forbi Coolhaven. Cafeen er primært på terrassen, så vi har primært åbent ved godt vejr. Men skulle du alligevel komme forbi en regnvejrsdag, kan vi altid servere en kop kaffe. 

Caféen er også et centralt sted til et lille møde med en kollega eller en god ven, da kirken ligger i gåafstand fra Coolhaven metrostation.

BUTIK

Savner du smagen af Danmark? Butikken sælger blandt andet leverpostej, rugbrød, remoulade, rullepølse og røde pølser. Også sild og snaps er at finde på hylderne. Vil du fejre en dansk fødselsdag? Så har butikken flag, lagkagebunde og kagecreme.
Butikken har også dansk brugskunst, så der er rig mulighed for inspiration til gaveideer.

LEJE AF KIRKENS LOKALER

Det er muligt at leje sømandskirkens smukke lokaler i forbindelse med kirkelige handlinger, men også til events som fødselsdag, firmafest, koncert, osv. Du kan rette henvendelse til event-- og udlejningsansvarlig events@kirken.nl eller ringe på 010 - 714 26 26.

Leje af lokale til møde

Møde kan afholdes mandag-fredag fra kl. 8.00 til kl. 18.00.

Leje af menighedslokaler (caféområde) i forbindelse med møde €200 for 5 timer (der ud over €50 pr. påbegyndt time).​

Mødepakke med kaffe/te, kage og postevand €5 pr. person.

Leje af lokale til fest

Fest kan afholdes fra kl. 8.00 til kl. 22.00 eller til kl. 18.00 på dage før planlagt gudstjeneste.

Leje af menighedslokaler (caféområde) i forbindelse med fest €100 pr. påbegyndt time.​

Slutrengøring arrangeret af kirken (obligatorisk) €40-100 afhængigt af arrangementets størrelse, hvilket aftales ved indgåelse af lejeaftale.

Generelt ved leje af kirkens lokaler

  • Kirken kan desværre ikke tilbyde at sørge for frokost eller middag, så det skal bestilles udefra. Køkkenet kan bruges til opvarmning og anretning af den bestilte mad. Tillæg på €35 pr. time i lejeperioden.

  • Brug af kirkens service/husgeråd €5 pr. person.

  • Fra kirken stilles en repræsentant, der er bekendt med huset, kan betjene baren og være kontaktpunkt i forbindelse med spørgsmål. Afregnes kontant på dagen €50.

  • Kirken tjener på salg af drikkevarer fra baren, hvorfor det ikke er tilladt at medbringe egne drikkevarer.

  • Kirken værner om gulvene, så brug af konfetti/glitter samt forberedelse/indtagelse af slush ice/popcorn er ikke tilladt.

  • Lejer er ansvarlig for klargøring (bordopstilling, borddækning, at pynte op), hvortil ekstra lejetid må påregnes.

  • Lejer er ansvarlig for oprydning, opvask, aftørring af borde/flader, fejning af guld og bortskaffelse af affald i kirkens udendørs containere, hvilket skal ske inden lejeperiodens udløb. I modsat fald tilfalder ekstragebyr for professionel rengøring lejer.

 

Har I brug for personale, kan vi eventuelt formidle kontakt til personer/personale tilknyttet kirken, som kan ansættes til dagen. Løn og timetal aftales og afregnes direkte med personalet.

Leje af lokale er fritaget for BTW.

Se alle billeder af vores flotte lokaler på Pinterest - kirkenrotterdam

Kirkens butik 

BUTIK

Savner du smagen af Danmark? Så kom forbi vores danske butik her på kirken i Rotterdam og se vores danske varer.
Vores butik har en række varer du ikke finder her i Holland. Butikken har blandt andet leverpostej, rugbrød, remoulade, rullepølse og røde pølser. Sild og snaps.

Vil du gerne fejre en dansk fødselsdag? Så har butikken også flag, lagkagebunde og kagecreme.
Butikken indeholder også dansk brugskunst, hvor der er rig mulighed for inspiration til gaveideer.

Du kan altid komme og handle i butikken. Blot ring først og aftal tid. 

Vi leverer også til danskflagede skibe efter aftale.

Skriv til os på info@kirken.nl 

bottom of page